Vikargruppen danmark og den aktive beskæftigelsespolitik Vikargruppen Danmark tilbyder at oprette og drive virksomhedscentre for ledige på kanten af arbejdsmarkedet i samarbejde med lokale virksomheder og jobcentre.
Vores virksomhedscentre virker Vikargruppen Danmark har siden begyndelsen af 2008 deltaget i Arbejdsmarkedsstyrelsens hovedforsøg med virksomhedscentre, hvor vi i København har drevet et virksomhedscenter for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (primært matchgruppe 4).
På baggrund af de overbevisende resultater og solide erfaringer vi har høstet, har vi nu udviklet vores eget virksomhedscenter koncept. Erfaringerne har vist os at mange ledige føler sig tiltrukket af vores arbejdsmetoder og at man kan afprøve den brede vifte af virksomhedstyper og jobfunktioner et vikarbureau kan tilbyde.
Hvad er et virksomhedscenter? Virksomhedscentre oprettes i et samarbejde mellem en virksomhed (i dette tilfælde Vikargruppen) og et jobcenter, og drives af virksomheden.
Centret har et antal pladser som løbende besættes af ledige på kanten af arbejdsmarkedet, fx kontanthjælpsmodtagere, som løser forskellige arbejdsopgaver for virksomheden.
Den ledige opfattes af os, som en kandidat til et job, og centret som et ’træningsrum’ til arbejdsmarkedet. Det er derfor alfa & omega, at der både tages hensyn til den enkeltes kompetenceniveau (socialt, fagligt og personligt) og evt. funktionsnedsættelser, men at der samtidig arbejdes benhårdt med den enkelte kandidats udviklingspotentiale. Det giver ikke nogen mening at træne, hvis målet ikke er at man skal have spilletid!
Hvad siger resultaterne? Generelt har virksomhedscentre vist sig at være uhyre effektive som virksomhedsrettet aktiverings- og afprøvningsindsats. I gennemsnit kommer 22 % ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager i ordinær beskæftigelse.
Til sammenligning er det kun tilfældet for 14 pct. i andre sammenlignelige aktiveringsforløb (kilde: ”Evaluering af pilotforsøget med virksomhedscentre”, DISCUS, juni 2008).
Virksomhedscentrene i Vikargruppen Danmark får 45 % af kontanthjælpsmodtagerne et ordinært job.